Mathilde Fenger
Født 1977

Uddannet i 4-årig mesterlære i Frankrig i klassisk oliemaleri.

Mathilde Fengers nordiske opstillinger er en nyfortolkning af den klassiske genre opstillingen.

Med en støvet stil og kunstnerisk elegance bringes enkle elementer i en stemning af et uskarpt fokus, hvor blikket hviler i scenen. Helt overlagt, roligt.

Mathilde Fenger er mest kendt for sine samfundshistoriske maleriprojekter, såsom skildringen af krigen i Afghanistan.
Hun er repræsenteret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot med værket `Transition´(2013).

Hun har desuden skildret det moderne hjemmeværn i 14 store værker. En vandreudstilling, indledt på Københavns Rådhus i 2014 og afsløret af H.K.H. Kronprinsessen har efterfølgende har været fremvist i hele landet på blandt andet rådhuse.

I 2016 udførte Mathilde Fenger et portræt af H.M. Dronningen i forbindelse med Den Kongelige Livgardes fejring af Majestætens 75-års dag.

Staten erhvervede efter kuratering af Statens Kunstfond i 2017 maleriserien ”Afghanistan” i form af 20 store værker, hvoraf størstedelen er i permanent udstilling på Frederiksberg Slot, afsløret i 2019.

Senest har hun udført et portræt af H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsessen (fondsbestilling).

Mathilde Fengers samfundsrelaterede motiver anvendes desuden i undervisningen på landets skoler og efterskoler.

Mathilde Fenger er desuden kendt for sine opstillinger i en tilstræbt nordisk tone.

”Vi har brug for at se på noget roligt og at lade blikket hvile midt i samtidens og hverdagens virak. Jeg tilstræber at ramme en nordisk æstetik i malerierne. En stilhed og ro i de helt enkle scener. Poesien ligger i de enkle motiver og situationer”, siger Mathilde Fenger.

Mathilde Fenger arbejder i øjeblikket på flere projekter i ind- og udland.

www.mathildefenger.com


         
Se billeder



Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev

Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe

Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43