På étårsdagen for Jens Birkemoses død 8. september 2022, slår vi dørene op og hylder
den store mester i abstrakt ekspressionisme med en perlerække af hele otte sjældne
værker. Birkemose blev uddannet på akademierne i København og Paris og modtog
i 1991 den højeste anerkendelse - Eckersberg Medaljen – for med sine abstrakte
kompositioner at forene form og farve på en så original måde, at der var tale om et
nybrud i dansk kunst. Med afsæt i The New York School og kunstnere som Rauschenberg
og Johns, kombinerede Birkemose elegant det nøje konstruerede billedrum med de
såkaldte ’hændelser’ af spontan-abstrakt karakter; løbere, overmalinger og pludselige
indskydelser, og skabte herved et monument i dansk samtidskunst.
I udstillingen har vi ladet ham gå i dialog med en yngre, nulevende kunstner, Frederik
Lindskov (f. 1976), som ligeledes selv tager afsæt i New York-skolen … og ikke mindst arven
efter Birkemose selv. Lindskov er uddannet i filosofi og kunsthistorie fra Københavns
Universitet og er en garvet foredragsholder i samtidskunst på de danske museer. Han
debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 2005 og har sidenhen bl.a. været
bestyrelsesformand for Kunstnernes Efterårsudstilling samt udsmykket Kavalergården
ved Bernstorff Slot med 80 malerier. Lindskov arbejder i krydsfeltet mellem natur og
abstraktion, idet han ønsker at undersøge menneskets eget bidrag til den såkaldte ’rene
sansning’; altså undersøge i hvilket omfang mennesket selv farver og påvirker det billede
naturen afsætter. Ifølge Lindskov er såvel sansning som kunst en konstruktion, hvorfor et
maleri til enhver tid må have en kerne af abstraktion.
På dette sidste og afgørende punkt kongruerer Birkemose og Lindskov fuldstændig.
Abstraktionen er menneskets sande udtryk. Med 30 års mellemrum mødes to kunstnere
omkring det samme projekt.