AKTUELT

01-09-2021 01:09:21

Byens spor

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Mikael Olrik & Marisha Gulmann

Vi er gået en tur i galeriet med håndholdt kamera

Klik på billederne for at se de værker kunstneren udstiller


Mikael Olrik

Daniel Goldenberg

Klaus Mulbjerg

Roelof de Roo

Finn Jensen

Hans Due

Stine Reintoft

Paw

Marianne Markvad

Jeanette Elmelund

Gitte Valentiner-Branth

BYENS SPOR

Vores færden i byen er ofte bestemt af konkrete handlinger. På vej til et bestemt punkt, i bil, med offentlig transport, på cykel eller til fods. Det kan være den daglige rute til arbejde, på vej til et møde, en bestemt forretning eller måske stamcafeen, hvor din bedste ven eller elskede venter.

Når vi bevæger os rundt i byen, bombarderes vi af sanseindtryk, der sætter spor i bevidstheden og særligt, hvis der på færden er genkendelighed. Hvor vi ofte, dagligt færdes i byen, bliver genkendeligheden en kær ven. I det lille og mindre samfund, den konkrete bygning, landsbyen, provinsbyen er overskueligheden vores spor.

I metropolen er overblikket ikke-eksisterende og sporet bliver fragmenteret til bestemte bydele og mere eller mindre faste ruter. Når vi rejser til et fremmed sted, er det trangen til oplevelsen, som bliver vores spor til det nye og ukendte i byen. Vi tager beslutning om at nå et bestemt sted ved hjælp af kort, GPS eller måske bruger vi bare vores sanser og indbyggede kompas til at bevæge os hen til det punkt, vi ønskede at nå. Undervejs er der indtryk og oplevelser som sætter sig i hukommelsen, forankrer sig, lagrer sig og måske dukker op, som et minde eller et spor du kan eller må følge.

Byen er en sindstilstand, hvis spor har givet næring og stof til mangfoldige fortællinger i ord, musik, billeder og ikke mindst i film og TV serier. Sporene fører i mangfoldige retninger og giver os sindebilleder, fra lyset til mørket, fra det lukkede til det åbne, fra skønhed til grimhed, fra det stille til det støjende, vejrliget og årstidernes skiften og ikke mindst menneskenes forskelligheder. Det er netop kontrasterne og mangfoldigheden i byen som giver næring til den kunstneriske proces, som er så nødvendig, når et værk skal skabes. Vi kunstnere, som har valgt byen som forlæg for vores værker, har selvfølelig vidt forskellige indgangsvinkler og årsager til at skildre og udtrykke os, som vi gør, og det er netop denne udstillings udgangspunkt og ide at indfange de mange spor, som sammen er udtryk for byens sjæl.

Vi kommer vidt omkring på udstillingen, fra København og Århus til Paris, London og videre til New York og der er også arkitektur og bybilleder vi ikke umildbart kan genkende, men kan identificere os med i den mangfoldighed som værkerne på væggene i galleriet er et udtryk for

Mikael Olrik




Tilmeld dig galleriets invitationsliste

Åbningstider
Mandag - Torsdag
13:00 -18:00
Fredag
13:00 -19:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe

Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43