AKTUELT

19-08-2019 09:00:00

CITY-, LAND- AND SEASCAPE

Malerier af Mikael Olrik og Carsten Dahl

Umiddelbart er Mikael Olrik`s og Carsten Dahl´s malerier meget forskellige i udtryk og måden de maler på, og så alligevel er der et fællesskab i farveholdning og deres opfattelse af motivet, hvor de begge tager udgangspunkt i landskabet, det være sig det menneske- som det naturskabte
Ja,. og så er de som malere fælles om, at have en anden kunstnerisk baggrund, nemlig i arkitekturen og musikken





Carsten Dahl må være noget af det nærmeste, man kan komme en multikunstner. Han anses i dag for en af de mest innovative og geniale improviserende musikere. Han skriver også digte, komponerer orkesterværker, har medvirket på mere end 300 CDèr, modtaget utallige priser og lovord fra anmeldere verden over.
Både som maler og musiker bevæges han af det i sprækken usagte og skjulte. Han blændes af lyset, der skabes ud af mørket. For ham er toner farver og farver toner. Arkkorderne er landskabernes bund, der veksler mellem skygge og lys, dybde og perspektiv.




Mikael Olriks baggrund som arkitekt fornægter sig ikke i hans malerier. Denne dobbelthed udnytter han, når han konstruerer perspektivet på lærredet med kridt på sort bund.
Det er metropolen, New York, der er udgangspunktet og det er lyset, skyggerne, men også mørket og overgangen mellem lyset ved tusmørket, der hvor det elektriske tager over og konturerne udviskes og millioner af lys tændes, han finder sin inspiration.
"Jeg har en ide om, at beskueren skal kunne gå en tur i billedet, ja også helt ind bag ved og fornemme det, man ikke umiddelbart ser. Når jeg maler billederne fabulerer jeg frit og skaber min helt egen metropol, det menneskeskabte landskab".





Tilmeld dig galleriets invitationsliste

Åbningstider
Mandag - Torsdag
13:00 -18:00
Fredag
13:00 -19:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe

Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 39 63 53 43