Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Claus Castenskjold Larsen
Jeg har malet det meste af mit liv. Det har altid været naivistisk, måske fordi jeg ville fortælle de gode historier – og gøre det med et glimt i øjet.
En særlig plads har gamle husfacader i hans univers. Også her glimter en lun melankoli.
Sådan fortæller kunstneren om sin plads i kunsten. Og inviterer os med inden for i en verden, fyldt til randen med store og små historier ”fra det virkelige liv”.
For hvem siger, at det altid skal være de triste historier vi hører, når der mindst er lige så mange af de glade, mener Claus Castenskjold Larsen, hvis fornemme navn ikke hindrer ham i at skildre hverdagen blandt helt almindelige mennesker.
”Jeg kan fx godt lide at skildre mænd med bløde hatte, og lægger dermed op til den nostalgi, der lå i, at alle ordentlige mænd engang gik med hatte,” lyder det fra kunstneren, der på andre måder bevæger sig sidelæns ind i mændenes univers. Hele tiden set med humoristiske øjne.
En særlig plads har gamle husfacader i hans univers. Også her glimter en lun melankoli.
Vi er eksempelvis også med, når en gruppe mænd ”løfter jern” eller sidder i saunaen og sveder med munter anstand.
Og vi er med, når en gruppe mænd mødes på et gadehjørne og har meget alvorlige ting at drøfte.
Der må gerne være en form for troskyldighed til stede i billedet og i den måde jeg fortæller mine historier på, siger kunstneren.
Som sagt, så gjort.
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43