Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Bjørn Bjørnholt
Der virkelig knald på farverne i Bjørn Bjørnholts vilde, fabulerende malerier. Det er farverne, der er drivkraften når han maler. Dem og
så musikken. "For mig er maleriet en fest, og så skal der musik til. Jeg maler altid til et bestemt stykke musik. Det kan være Mozart eller jazz - Vivaldi eller U2. Det giver vidt forskellige associationer og dermed vidt forskellige malerier. Jeg lader mig suge ind i musikken og spiller gerne det samme stykke igen og igen, måske igennem en hel måned, indtil billedet er færdigt."
Bjørnholt presser sine farver til det yderste og maler med sine følelser. For ham er selve farverne udtryk for følelser, og hans malerier er farveeksplosioner og følelseseksplosioner på en og samme tid, et veritabelt sansebombardement. De vrimler med masker og mærkelige væsner, lag på lag, hentet nede fra det dybeste ubevidste.
Bjørn Bjørnholt maler både på lærred og papir. "På lærredet maler jeg lag på lag af både olie og acryl, men jeg elsker også det mere vandige og meget levende udtryk, der fremkommer, når jeg maler på papir" fortæller han.
Han inspireres af naturen, af sit eget ubevidste, men også af sine egne billeder. "Når jeg ser mine malerier på en udstilling, får jeg voldsom lyst til at male videre på dem. Men jeg gør det naturligvis ikke, jeg lader det blive ved selve fristelsen."
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43