Mikael Olrik
Født 1942

Klik her for at se de udstillede værker

Som maler tager Mikael Olrik udgangspunkt i byen, med tydelige referencer til metropolen New York og særligt til Manhattan. Malerierne er nogle gange fortolkninger af byen, men motiverne er også det New York, vi kender fra besøg, T.V., film og litteraturen. Olrik er uddannet fra Kunstarkademiet i København som arkitekt, og den baggrund bliver brugt i malerierne, bl.a når han konstruerer perspektivet på et sort lærred, med kridt som et underliggende grid. I malerierne er der da også en helt særlig forbundethed til arkitekturen, som sammen med den tekniske akkuratesse går hånd i hånd med en udpræget sans for billedet som kunstværk. Det er lyset ved skumringen og aften/natten, som inspirerer kunsteren. Motiverne er ofte der, hvor dagen slutter, den særlige overgang ved tusmørket, når mørket falder på, der, hvor det elektriske lys tager over, og konturerne udviskes, og millioner af lys tændes. Mikael Olrik bor i Hellerup og arbejder i sit atelier ved Liseleje.


Citater af Mikael Olrik:

“Når jeg er på toppen af Empire State Building, føler jeg mig forenet med mit motivunivers”
“Jeg kan flyve højt op over byens tage. Jeg strækker hånden i vejret ligesom Superman, og så flyver jeg”
“At se en by fra oven, giver forståelse af historikken”
“Variationerne i bygningernes volumen og højde er så karakteristisk for Manhattan”
“Central Park er ikke kun en park, det er et stykke natur, som er efterladt og skåret ud i gridstrukturen”
“Hvordan NY skulle klare sig uden åndehullet Central Park er umuligt at forestille sig”.
Doc. Verner Von Baumgarten, kunstanmelder ved New York Times




Mikael Olrik er uddannet som arkitekt fra Kunstakademiet i København, men har i mange år udelukkende arbejdet med billedkunst.
De senere år har det været metropolen med New York som inspirationskilde, der har dannet grundlag for den kunstneriske virksomhed.

I mine akrylmalerier har jeg en ide om, at beskueren skal kunne gå en tur i billedet, ja også ind bag ved og fornemme det man umiddelbart ikke ser. Når jeg maler billederne fabulerer jeg frit og konstruerer min helt egen metropol med udgangspunkt i New York. Jeg opfatter byen som et landskab – Cityscape – og min baggrund som arkitekt kommer mig til gode, når jeg konstruerer perspektivet på et sort lærred, med kridt som et underliggende nødvendig grid .
Det er særligt overgangen mellem lyset ved tusmørket, når mørket falder på, der hvor det elektriske lys tager over og konturerne udviskes og millioner af lys tændes - det er der, jeg finder min inspiration


Mikael Olrik bor i Hellerup og arbejder i sit atelier i Nordsjælland.


         
Se billeder



Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev

Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe

Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43