Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Jeanne Anthonisen
Autodidakt – og altmuligkvinde på kunstfabrikken. Sådan kunne man karakterisere Jeanne Anthonisen, der blandt meget andet også laver naivistiske malerier, hvis kreative og kunstneriske aktiviteter strækker sig i et utal af retninger.
Det naivistiske maleri har nu alligevel en helt særlig plads i hendes hjerte. Her boltrer hun sig med al den hittepåsomhed som er så typisk for hende.
I dette univers møder vi glade klovne, muntre haveselskaber, et par på en havebænk, en nøgen mand på en badevægt og mange andre situationer, der kalder på smilet eller det gode grin.
her er det fantasien, der hersker på festlig vis
Humoren er i det hele taget vigtig for Jeanne Anthonisen, der helst ser tilværelsen med et muntert glimt i øjet.
Hun er hurtig til at fange et motiv og få det ned på lærred, og man aner aldrig om hun i realiteten har været de steder hun beskriver - hvad enten det er i Venedig eller på himmelhvælvingen, hvor vi følger en flyvende heks.
Det er også underordnet, for her er det fantasien, der hersker på festlig vis. Og kunstneren kan så meget: Illustrere bøger, fortælle historier, male moderne ikoner, konstruere humoristiske keramikfigurer og lave figurer i papmache eller sten. Slutresultatet er altid: Livet er herligt.
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43