Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Jan Thomas
”Det gode naivistiske maleri skal helst rumme farveglæde, humør og en god historie”.
Det mener maleren Jan Thomas, som gerne henter motiverne til sine billeder fra de nære omgivelser: På gaden eller i naturen. Ja faktisk overalt, hvor livet udfolder sig, med mennesker og dyr.
Og så gør det ikke noget, at kunstneren vender og drejer på proportionerne, så husene kan komme til at stå skævt og bilerne komme til at ligge på siden.
”... publikum må hellere end gerne digte med på denne fortælling”
Fantasien er vigtigere end virkeligheden, mener kunstneren, der for resten også holder af de helt klare farver. Ikke noget med at blande. Farven ryger direkte ud af tuben, ud på lærredet.
Fortællingen er vigtig for kunstneren. Der skal altid gemme sig en lille god historie i ethvert maleri. Gerne med et humoristisk twist. Og publikum må hellere end gerne digte med på denne fortælling.
Byerne og livet omkring husene er noget Jan Thomas godt kan lide at skildre. I en periode har Nyhavn med dens fine gamle huse og folkelivet på kajen været et yndet motiv. Men faktisk kan han falde over et godt motiv hvor som helst. Pludselig er den gode historie der, og så må kunstneren hjem til sine lærreder for at fastholde situationen.
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43