Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Hanne Gøtske
Byen, havet og havnen er tre vigtige motiver hos den naivistiske maler Hanne Gøtske.
Hun har malet store dele af sit liv, men også forsøgt sig inden for tekstil og andet kunsthåndværk, ligesom hun har malet abstrakte billeder. Det er det naivistiske maleri, som ligger hendes hjerte nærmest.
I hendes optik er byerne og deres huse næsten levende væsner. De fremstår i klare farver og har hver deres personlighed. Man får straks lyst til at flytte ind i dem eller i hvert fald starte en diskussion med dem. Som om de var menneskelige.
Det er det naivistiske maleri, som ligger hendes hjerte nærmest.
Hendes motiver er mangfoldige: Hun tager os med ned på stranden, hvor ferielivet udfolder sig på det mest muntre, eller en tur til Paris, hvor det glade og ubekymrede liv leves på fortovscafeerne eller ned på havnen, hvor en lystfisker sidder med sin stang og venter på bid.
Eller vi er i cirkus, hvor klovnerne minder os om, at livet er fyldt med glædelige og overraskende øjeblikke.
Man bliver i det hele taget i godt humør af at bevæge sig ind i Hanne Gøtskes verden, som vrimler med glade mennesker, der er til fest og farver.
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43