Forside
Aktuelt
Nuværende udstilling
Kunstnere
Randi Kajberg
Det var et tilfælde, der fik Randi Kajberg til at begynde at male.
Hun blev opmærksom på en konkurrence til fordel for syge børn, hvortil hun malede et stort billede.
”Hvorfor ikke satse på at eventyret kan snige sig ind i den velkendte virkelighed?”
Det forestillede en zoologisk have. Hun vandt konkurrencen, kom i avisen – og blev derefter kontaktet af en galleriejer, der spurgte om hun ville udstille.
Siden da har hun malet naivistiske billeder til stor glæde for sig selv og andre. ”Jeg bliver inspireret af ting, jeg ser og hører i min hverdag. Jeg bor lige bag ved H.C. Andersens hus i Odense, så det kan ikke undgås at brudstykker fra hans eventyr af og til dukker op i mine malerier.”
For hende drejer maleriet sig om at skildre fred, ro og hygge. Typiske danske kerneværdier, som hun kender fra sit eget liv og sin egen hverdag. En ønskedrøm, javist.
Hvorfor ikke satse på at eventyret kan snige sig ind i den velkendte virkelighed?
Det ses alt sammen i Kajbergs billeder, som netop udstråler hygge og fredsommelighed. I en verden, hvor alle de slemme ting glemmes et øjeblik til fordel for de lyse stunder, hvor mennesker mødes og sød musik opstår.
Se billeder
Tilmeld dig galleriets nyhedsbrev
Åbningstider
Mandag - Fredag
13:00 -18:00
Lørdag
10:00 -14:00
Søndag
13:00 -16:00
Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 40 73 53 43