Tilmeld dig galleriets invitationsliste


  Galerie Knud Grothe
på facebook


Åbningstider
Mandag - tirsdag 13:00-18:00
Onsdag 13:00-17:30
Torsdag 13:00-18:00
Fredag 13:00-19:00
Lørdag 10:00-14:00
Søndag 13:00-16:00

Galerie Knud Grothe
Jægersborg Allé 11
DK-2920 Charlottenlund
info@knudgrothe.dk
Tlf. (+45) 39 63 53 43
Birgitta Glode

Birgitta Glode
Billedkunstner med speciale i grafisk orienteret akvarel.
Uddannet tegner/grafiker fra Danmarks Designskole.
Deltaget i adskillige kurser i ny akvarel bl.a. på Nordiska
Akvarellmuseet og Gerlesborgsskolan i Sverige.
Mangeårigt virke som bog - og bladillustrator.
Forfatter til syv bøger om akvarelteknikker.
Undervist i akvarel i 29 år. Medlem af NAS.
Har haft mange separatudstillinger – såvel censurerede som
ucensurerede i kunstforeninger og gallerier.
www.birgittaglode.dk
Portrætfoto: Britt Lindemann

:Jeg maler både figurative og abstrakte billeder med inspiration
hentet på rejser i de nordiske lande samt sydpå fra
Korsika, Provence og Syditalien. Jeg søger poesi og dramatik
der på samme tid er både minimalistisk og kontrolleret.
Jeg både maler og trykker med akvarelfarve i teknikker bl.a.
inspireret af den undervisning, jeg har fået af Arne Isacsson
på Nordisk Akvarelmuseum. Senere har jeg udviklet adskillige
utraditionelle metoder, altid med akvarelfarven som
hovedaktør.
Jeg bruger fladpensler i str. 60 og runde syntetiske akvarelpensler
helt ned i str. 4. samt kunstnerspatler. Papirformaterne
veksler mellem størrelser fra 20 x 30 op til 70 x 50.
Jeg bruger store mængder vand og farve - tubefarver fra
Winsor & Newton, Lukas, Schmincke, Maimeri og Daniel
Smith. Jeg bruger fixativ som afslutning for en sikkerheds
skyld. For selvom farvernes ægthed er på højde med olie- og
akrylfarver, er akvarelpigmenterne i en tyndere opløsning og
dermed en anelse mere sårbare overfor lys.
Jeg trykker med al slags papir, helst papir, der ikke er sugende.
Glas og akrylplader kan også bruges. Det vigtigste for
mig er at undgå det mudrede og matte. Farven skal bevare
friskhed, lys og stråleglans. Det kræver en let hånd. Hurtige
strøg, meget vand og en opøvet evne til at arbejde med
mange ark og motiver på samme tid og lange tørreperioder,
timer og dage.
Mine hylder og skabe er stoppet med håbefulde halvfærdige
akvareller. Nogle kan ligge i årevis før jeg er klar med sidste
lag og akvarellen erklæret færdig til salg. Andre kan nøjes
med et par dage.
Jeg ser det som en dialog med farven. Jeg lægger ud med
et tryk eller nogle strøg. Efter et stykke tid hvor farven har
arbejdet sig ind i papiret og ændret udtryk, får jeg mit første
svar. Derefter svarer jeg tilbage, giver akvarelfarven den
tid den skal bruge til igen at svare... og sådan fortsætter det
indtil samtalen er slut. På den måde får akvarelfarven den
respekt, den skal bruge for at udvikle sig bedst muligt.
:


 
Se billeder